Hjemmespa: Hvilke musthaves mangler din badeværelseshylde?
Den sidste periode – og formentlig også den næste lange stykke tid, er en hverdag, som vi ikke kender til blevet det nye sorte. Og derfor er det endnu mere vigtigt end før, at vi passer på os selv, forkæler os selv og giver os selv muligheden for lidt ekstra forkælelse. Derfor sætter jeg fokus på forkælelse, som du kan lave derhjemme, når det passer ind i din kalender. Så vær klar til en dejlig omgang hjemmespa og sæt dig godt til rette, mens du forbereder dig.
Zeitgard rensesystem
Jeg ville starte at rense ansigtet med Zeitgard rensesystem. Her vil du mærke de bløde børstehår løbe henover huden og nænsomt fjerne renseprodukter, urenheder og efterlade dig med et smukt ny renset ansigt. Dit ansigt vil stråle af ren glæde, og alt snavs er fjernet fra dine porer.
Fugt, fugt og endnu mere fugt
Efter at du har du arbejdet grundigt med din hud, skal der nu nydes og slappes af. Det gøres bedst ved at bruge en lækker ansigtsmaske som er fyldt med fugt. Efter en lang vinter higer din hud efter fugt, fugt, fugt. Læg den kølige gel på huden og mærk, hvordan den suger sig ind. Har du ekstra tør hud, kan det anbefales at sove med den om natten (husk et håndklæde på puden).
Efter allerede 3 minutter vil du kunne have op til 95 % mere fugt i din hud. Vask det resterende maske af og prøv at bevæge ansigtet.
Kan du mærke, at huden strammer mindre?
Fugt til ansigtet – både morgen og aften
Da fugtens gerne skal være vedvarende igennem dag og nat, bruger jeg selv dette lækre sæt med både dag-, nat- og øjencreme i. Uanset hvilket tidspunkt, du vælger at lave dit hjemmespa, er der er en god creme som du kan bruge efterfølgende. Hver morgen tager jeg, hvad der svarer til en valnød i mine hænder, og så fordeler jeg det i mit ansigt. Husk også halsen, det er det første sted du vil se alders tegn. Foruden at fugte huden grundigt i løbet af dagen, giver ansigtscremen også en blød hud og en strålende teint. Når du om aften har renset din hud grundigt, påfører du min natcreme på samme vis. Da din hud regenerer om natten, er det vigtigt at den har nogle ordentlige produkter at arbejde med, som samarbejder med processen.
Din øjencreme kan påføres både morgen og aften. Det gøres ved, at du tager, hvad der svarer til spidsen af en kniv, på toppen af din lillefinger. Årsagen er at det er den finger, du har med mindst styrke i. Herefter dupper lige så forsigtigt cremen rundt om dit øje – men ikke helt inde ved øjet. Du skal i stedet først mærke efter, hvor du kan føle din knogle rundt om øjet sidder. Det er her, du påfører cremen, da huden omkring dine øjne er den tyndeste, du har på hele kroppen, og den er derfor ekstra sart. Herefter vil huden hive den fugt ind, som den har brugt for rundt om dit øje. Sidder der creme tilbage, når du er færdig med at gøre dette, så har du brugt for meget. En øjencreme er ofte langt mindre end en almindelig ansigtscreme, da du næsten ikke skal bruge noget. En god tommelfingerregel er at din øjencreme, skal holde ligeså længe som din ansigtscreme
Ekstra forkælelse til vinterlæber
Til slut kan du komme en lækker balm på dine læber, så de ikke sprækker og går i stykker. Så er de glatte, bløde og klar til at gå dagen i møde. Et godt trick til meget tørre læber er at skrubbe dem forsigtigt med en gammel tandbørste for efterfølgende at komme et godt lag balm på, inden du går i seng. Så vågner du op med de fineste kysseklare læber.
Jeg håber, at du nu er klar til at åbne din egen hjemmespa og hygge dig og give dig selv et dejligt pusterum.
God sommer,
Lone
Skønogsund.dk